Lulus smoothies

Lulus smoothie-system


Hvorfor smoothies?




Hvorfor skulle du dog bruge tid på at stå og lave smoothies, når du bare kan købe en milkshake på Mac D? 


Hvorfor overhovedet bruge andet end jordbær og bananer, hvis du endelig tager dig sammen til at lave en smoothie?


FORDI:

- smoothie er alt andet end bare en hyggedrik...


Og fordi den rigtigt sammensatte smoothie er:

- et helt måltid

- komprimeret sundhed

- den smukkeste oplevelse på dagen

- simpelthen en livsstil


Herunder får du min inspiration til dit bedste og smukkeste måltid på dagen.


Velbekomme.....  









SÅDAN GØR DU

01. VÆLG FARVE

Til at starte med skal du bestemme dig for hvilken farve, din smoothie skal have... Det er ikke for at være sippet, men de brune farver er altså mindre lækre at se på. Så tag et valg mellem:


1.1. Grøn


Vælg de grønne nuancer, som også indebær turkise og blålige farver, hvis du har lyst til de friske, krydrede eller citrus-agtige smage.


Eller vælg den grønne, hvis du fx har meget spinat, grønkål eller broccoli liggende i køleskabet. Eller hvis du trænger til at få brugt en del af mynten i haven.

1.2. Gul


Vælg den gule smoothie, hvis du har lyst til en mild farve og mild smag.  De gule smoothie vil ofte have en smag af frugt, måske ananas, mango og passer godt med en god sjat vanille.


Væklg den gule, hvis du har mange ´neutrale´ grøntsager liggende, som fx kål, courgetter og pastinak liggende eller gerne vil have den frugtagtige smag af fx ananas. 

1.3. Rød


Den røde farve er helt oplagt, hvis du har mange rødbeder liggende. De smager godt igennem og giver en smuk farve.


Vælg den røde til lilla farveskala, hvis du lyst til en kraftig smoothie - i farve, såvel som i smag. Her kan lidt stærkere krydderier, som man ellers bruger i madlavningen, sagtens bruges.

Vælg 2-5 forskellige slags grøntsager

02. VÆLG GRØNTSAGER

Til Alt efter hvilken farve, du har valgt, skal du nu finde tilpas mange grøntsager at fylde i din blender. Blenderen skal blot være en god, alm. solid een (ikke en stavblender). 


Du kan med fordel, bruge frosne grøntsager af ´rene´råvarer uden alle mulige smags- og tilsætningstoffer i, fx frossen spinat eller grøntkål. Is er vigtigt for smagen og konsistensen i smoouthien (alternativt kan du bruge frossent frugt eller isterninger). Grøntsager skal udgøre ca. 80 % i forhold til frugt. Dette er vigtigt for at få nok plantefibre. 


Vælg grøntsager efter din farve:


2.1. Grønne grøntsager


Grøntsager til den grønne smoothie kan være:

  • Agurk
  • Grønkål
  • Spinat
  • Peberfrugt, grøn/gul
  • Bladselleri
  • Persille, stor portion
  • Mynte, stor portion
  • Broccoli
  • Edamame-bønner
  • Courgette
  • Persillerod
  • Hvidkål



2.2. Gule grøntsager


Grøntsager til den gule smoothie kan være:

  • Agurk
  • (Spinat)
  • Peberfrugt, gul
  • Bladselleri
  • Courgette
  • Gulerod
  • Pastinak
  • Persillerod
  • Hvidkål


2.3. Røde grøntsager


Grøntsager til den røde smoothie kan være: 

  • Rødbede
  • Gulerod
  • Pastinak
  • Agurk
  • Peberfrugt
  • Bladselleri
  • Courgette
  • Persillerod
  • Hvidkål


Vælg 2-5 forskellige slags frugt eller bær

03. VÆLG FRUGTER

Find nu de frugter og/eller bær, du har lyst til at bruge - som stemmer overens med farven, som du har valgt.


Igen kan du med fordel bruge frosne frugt eller bær, enten noget du har nedfrosset selv (i små portioner) eller købt i supermarkedet. Der findes fortrinlige blandede smoothie-poser i visse supermarkeder (fx Meny).


Det er vigtigt, at du har for øje ikke at bruge for meget af disse poser - eller frugt/bær i det hele taget, da der er for mange kulhydrater i og for lidt fibre i frugt i forhold til grøntsager.


Husk, hvis du ikke bruger frostvarer, at supplere med isterningerne i blenderen. 


Vælg nu frugt efter din farve:


3.1. Grønne frugter & bær


Frugter til den grønne smoothie kan være:

  • Banan
  • Æble
  • Pære
  • Mango
  • Citron
  • (Blåbær)
  • Rabarber
  • Kvæde
  • Melon



3.2. Gule frugter & bær


Frugter til den gule smoothie kan være:

  • Agurk
  • Banan

  • Æble

  • Pære

  • Mango

  • Citron

  • Ananas

  • Papaya

  • (Ribs)

  • Rabarber

  • Kvæde
  • Melon


3.3. Røde frugter & bær


Frugter til den røde smoothie kan være: 

  • Jordbær
  • Hindbær

  • Ribs

  • Rabarber

  • Banan

  • Æble

  • (Blåbær)

  • (Blandede skovbær)


04. LAV EN GRUNDESSENS

WE ARE CREATIVE MEDIA AGENCY

Den grundessens, du vælger at bruge, kan være din egen personlige, du bruger hver gang

Alle smoothies består udover frugt og grønt af en base, som ofte er mælke-agtig. Du skal finde den tykkelse og det indhold, som passer dig. Selv bruger jeg kun laktosefri-produkter og det er oftest en slags yougurt, evt. plantebaseret samt et tyndere produkt, fx laktosefri mælk, mandel- eller havremælk.


Hertil kommer jeg gerne hørfrø-olie i. Det er godt i forhold til at kunne optage vitaminerne fra driken. Chiafrø styrker tarmene og så tilsætter jeg som regel en god sjat vegetabilsk proteinpulver, for at gøre smoothien til et måltid. Forfængelige kvinder (som mig) kan også have glæde af lidt (vegetabilsk) collagénpulver til glæde for huden, 

“Hvordan ved man, hvad der passer af krydderier og andre smage til de enkelte smoothies?


Brug evt. følgende fingerregel:

Grøn - friske smage

Gul - søde smage

Rød - stærke smage”


LULUS SMOOTHIE SYSTEM

4.1. Vælg base

For at gøre din smoothie smoothe har du brug for mælke- eller yougurtagtige produkter. Hvis du undlader ´mælken´, kan du spise din smoothie med ske fra en skål, evt. med nødder og tørret frugt på. 


Vælg fx :

  • En god protion yougurt, gerne laktosefri (evt. vegetabisk)
  • En mængde mælk, gerne laktosefri (evt. vegetabisk)



4.2. Andre ingredienser

For at din smoothie skal  kunne udgøre et næringsrigt måltid, kan du vælge at tilsætte nogle flere ingredienser til den base, som du bruger hver gang, du laver smoothies


Det kan fx være:  

  • Proteinpulver af god kvalitet (vegetabisk)
  • Collagénpulver 

  • Hørfrøolie (el. olivenolie)

  • Chiafrø
  • Banan kan også godt være en del af din grundessens



4.3. Vælg smage

Pift din smoothie op med krydderier og andre smagsgivere. Disse ingredienser bør variere lidt, alt efter hvilke grøntsager og frugter, du har brugt.

  • Citron
  • Citrongræs
  • Lime
  • Ingefærrod, gerne frisk skåret/revet
  • Mynte
  • Vanille
  • Lakridspulver
  • Anis
  • Kanel
  • Krydderurter
  • Figner/dadler
  • Stevia (naturligt sødemiddel)
  • Tahin
  • Cayennepeber
  • Gurkemeje
  • Chilli, en anelse



DU HAR NU ALT, HVAD DU SKAL BRUGE

05. BLEND OG SERVÉR

WE ARE CREATIVE MEDIA AGENCY

Når du har fundet dine ingredienser, skal du starte med at putte de isede ting i først (evt. med en sjat kogende vand).


Så kan det ligge der og tø lidt op, mens du gør resten klar.



5.1. Skræl og skær

Alle de grøntsager og frugter, som du har valgt, skal kunne fordøjes rå, så justér mængden lidt efter dette - hvormeget ville du spise, hvis du skulle spise det?.


Skyl, skræl og skær.


Du kan også rive lidt lime-skræl, citrongræs eller ingefær. (Ingefær kan også bar skæres i fine små stykker og puttes i blanderen).




5.2. Blend



Efter du har gjort grøntsager og frugter istand; skrællet og hakket i store stykker, skal du have blendet det hele sammen. 


Læg rå grøntsager/frugt/bær oveni de isede ting - og kom din ´base´ oveni - og de krydderier, du har valgt.


Brug en god blender. Jeg sled selv 2-3 stykker op i løbet af det første år, fordi jeg brugte de små smarte ´smoothie-blendere´ (praktiske på en sejlferie, men ikke i et rigtigt køkken). Der skal være en motor, der kan klare is og lidt mindre grøntsager. Spørg i butikken.





5.3. Servér



Servér i høje, sjove eller bare dine gode hverdags- glas. 


Din famile eller dine venner vil måske rynke på næsen og sige noget med at det da ser sundt ud, hvis du byder dem et glas.


Men bare vent - du risikerer at de med tiden bliver ligeså afhængig af det friske energi-spark med langtids-virkning  som du selv.




ABOUT US

HVORDAN JEG BLEV SMOOTHIE-IST...

.


Når nu du er her på siden, forestiller jeg mig, at du i forvejen har interessen for smoothie. Så jeg behøver nok ikke fortælle min personlige historie om da jeg gik ned med stress, blev sygemeldt, havde svært ved at se, at høre, og hele min krop var i alarmberedskab...


Jeg går ud fra, at jeg heller ikke behøver fortælle om, hvordan jeg gik til fysioterapeut, som fortalte mig at hele min krop var spændt op og han intet kunne gøre - før jeg fik styr på mine madallergier, som øjensynligt til stedse stressede hele min krop?


Eller at fysioterapeuten opgav at behandle mig, men gav mig to afgørende råd - to ting at gøre hver dag:

1) Gå en lang tur (det var før Corona, så lidt anderledes)

2) Spis sundt - som i "det din krop tåler og har brug for".


Nuvel, jeg skåner dig for den lange historie, jeg vil blot nævne, at jeg fandt en fantastisk diætist (Roots i Hellerup) og nu er holdt op med at spise gluten og laktose, at jeg går en lang tur hver dag, gerne frem og tilbage på arbejde. Og så forsøger jeg at få blendet en smoothies hver dag, oftest som morgenmad eller frokost.


Jeg har nu:

- sluppet min fysiske stress

- fået langt større fysisk velvære (uden mavesmerter)

- fået langt mere energi

- fået styr på kolesteroltallet (som var mindre godt før)

- tabt en del overflødige (overgangsalder-) kilo


Men det var ikke mig, det skulle handle om..... Men dig og hvordan du kan lave lækre, smukke og ernæringsrigtige smoothies.... og hvem ved; måske opdage at smoothies er langt mere end blot en drik...


Når du læser opskrifterne, vil du se, at du selv skal afstemme mængderne, som alligevel kan være meget individuelle efter smag og behag. Jeg går meget op i, at det er de rigtige ingredienser, men mindre i om der lige er x antal gram/decilitre (jeg er arkitekt - ikke ingeniør).


Det eneste forhold, som du skal kende, er forholdet mellem frugt og grønt, som skal være 20/80. Og det er jo let at huske, ikke?

  




Når først du er i gang med din daglige smoothie, tror jeg, at du vil have det sådan, at du ikke forstår, hvorfor du ikke ikke gik i gang før...

Du kommer ind i en god vane... og lige pludselig kan du ikke leve uden. Jeg kan ikke gå mange dage uden min portion frisk velvære i skønne farver...

Så velkommen i klubben.


LULUS SMOOTHIE SYSTEM

LULUS SMOOTHIE-SYSTEM SO FAR...

HJEMMESIDEN BLIVER MULIGVIS UDBYGGET MED KONKRETE OPSKRIFTER....

Jeg har lavet denne del af min hjemmeside for at dele min begejstring for de sunde og smukke smoothies, man kan nyde for at få et bedre og mere harmonisk liv.


Det har primært været på opfordring fra venner og bekendte, som har fulgt mine opslag på sociale medier om smoothie. 


Og nu er det så for alle andre interesserede. 


Du er velkommen til at lade dig inspirere. Og hvis du deler, bedes du kreditere mig. Altså skrive, hvor du har oplysningerne fra. 


Alle fotos er af mig, Lulu Jacobsen.